Før- og eftersamtaler - din refleksion mellem dig og din chef
Som en del af din elevuddannelse i Salling Group vil du opleve, at vi lægger stor vægt på samtaler før og efter hvert skoleophold. Disse samtaler er en vigtig del af din udvikling og hjælper dig med at få mest muligt ud af både skoleopholdet og din hverdag i butikken.
Før- og efter-samtalerne holdes i forbindelse med jeres månedlige 1-1 samtale, hvor i også opdaterer dine udviklingshjul.
Før-samtalen – din forberedelse til modulet:
Før du tager på skole, vil du og din leder afholde en før-samtale. Her handler det om at sikre, at du er godt forberedt og føler dig klar til at få det bedste ud af dit skoleophold. Før-samtalen er din mulighed for at sætte ord på dine tanker og forventninger, så du tager afsted med en klar retning, er klædt godt på til undervisningen og har afstemt forventningerne med din leder.
Efter-samtalen – refleksion og handling:
Når du kommer tilbage fra skole, vil du og din leder afholde en efter-samtale. Her handler det om at reflektere over, hvad du har lært, og hvordan du kan bruge det i din hverdag i butikken, og fortsætte din udvikling.
Det er vigtigt at samtalen tages alvorligt, og bruges konstruktivt til at fremme din udvikling.

