Som Retail Manager skal du afslutte din uddannelse med en fagprøve.
Du skal skrive en fagprøve som afslutning på din Retail Manager uddannelse, uanset om du har skrevet fagprøve som afslutning på din elevuddannelse eller ej.
Optakten til din fagprøven finder sted på modul 5 og modul 6. Du vil til den tid få et oplæg til din fagprøve, og en workshop i udarbejdelse af problemformulering.
Formål med din fagprøve:
Fagprøven har til formål at evaluere Retail Managerens faglige og personlige kvalifikationer, inden for salgsassistentuddannelsen med kapitalkædedrift som profil og overbygningen ”Retail Manager”. Derudover har den til formål at vise, at Retail Manageren er i stand til at anvende denne viden ved at løse en given opgave i butikken.
Kort fortalt er målet med fagprøven, at Retail Manageren skal kunne:
- Formulere en idé
- Fastsætte mål
- Planlægge
- Gennemføre
- Procesevaluere forløbet
Retail Manageren skal kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold, fra hele sin elevuddannelse samt fra overbygningen ”Retail Manager”. Inden for de givne rammer skal Retail Manageren kunne forholde sig til sammenhænge, og kunne fordybe sig i et mere afgrænset arbejdsområde i varehuset eller butikken. Endelig skal Retail Manageren evaluere sin egen indsats i forhold til sine fastsatte mål.
Fagprøven består af 4 elementer, hvor Retail Manageren skal:
- Udarbejd en problemformulering som skal godkendes af Retail Managerens vejleder.
- Gennemføre fagprøven som et praktisk projekt i varehuset eller butikken.
- Skrive en synopsis.
- Præsentere og forsvare sin fagprøve ved en mundtlig eksamination.
Bedømmelsesgrundlaget er præsentationen af dokumentationen, af det gennemførte projekt ved den mundtlige eksamen.
Retail Manageren kan ikke gå til eksamen, hvis der ikke foreligger en godkendt problemformulering. En afleveret fagprøve uden en godkendt problemformulering vil blive afvist og betragtes som dumpet. Problemformuleringen skal senest godkendes på modul 6.
Retail Manageren skal i samarbejde med sin chef lave en fagprøveaftale. Aftalen laves for at sikre Retail Managerens fagprøve ved chef skifte, samt en klar aftale omkring omkostnings forbrug. Aftalen findes her:
Step-by-step til udarbejdelse af en problemformulering:
For at bestå, skal Retail Manageren opnå karakteren 02 eller højere. Hvis Retail Manageren ikke består, er der mulighed for at komme til en reeksamination ca. tre uger efter.
Desuden kan der findes informationer om fagprøven i nedenstående dokument: