Uddannelsens opbygning:

Herunder kan uddannelsens opbygning for retail managers i Sallinggroup ses:

Indhold på dine skoleophold:

Uddannelsen er bygget op omkring 6 ugers undervisning, hvoraf 5 uger foregår på Campus Bøgehøj, og den sidste uge foregår som en studietur til en storby i Europa.

Undervisningen består af 30 lektioner obligatorisk undervisning, i 2 fag med en samlet varighed af 3 uger fordelt;

  • Modul 1-2-3 Personlig lederskab
  • Modul 4-5-6 Butiksøkonomi

Derudover vil der som påbygning bliver undervist i en række AMU fag. Retail Manager skal igennem uddannelsen gennemføre 2 akademifag; Ledelse i Praksis og Det Værdiskabende Salg. Du kan læse mere om indholdet HER.

Praktik om Skoleophold:

Som Retail Manager i Salling Group har du mødepligt på alle dine skoleophold. Alle skoleophold foregår på Campus Bøgehøj som internatophold, hvilket betyder at du skal overnatte på kursuscenteret under hele forløbet. Campus Bøgehøj er Salling Groups eget kursuscenter og ligger i Ebeltoft.

Når du er på skole, er det det samme som at være på arbejde. Du skal derfor følge de regler, der er gældende i vores varehuse og butikker. Skoleopholdene er gratis for dig, alt kost og logi betales af Salling Group.

Du modtager oplysninger om, hvornår du skal på skoleophold i din private e-boks, hér får du en oversigt over datoerne for alle dine skoleophold hurtigst muligt efter din ansættelse. Denne oversigt sendes også din nærmeste leder pr. mail.

Skulle der ske ændringer, modtager du og din leder en opdateret oversigt over dine skoleophold fra skolen.

Kontaktoplysninger finder du HER,

Modul 1 - Personligt lederskab I

På modul 1 vil du blive introduceret til Retail Manager uddannelsen i Salling Group, herunder mere specifik information omkring formål og mål med uddannelsen, din rolle som Retail Manager og forventningerne til dig. På modulet vil du også påbegynde dit arbejde med akademifaget ”ledelse i praksis”.

Derudover vil du arbejde med:

  • Forskellige dialogbaserede kommunikationsværktøjer.
  • Typer af adfærd og deres muligheder og begrænsninger.
  • Metoder til personlig planlægning og selvledelse.
  • Metoder til at konkretisere mål for egen udvikling.
  • Analyse og vurdering af butikkens arbejdsopgaver, herunder vurdering af niveau for delegering og behov for opfølgning.
  • Kvantitative og kvalitative målsætninger, samt kommunikation af disse til andre.

Modul 2 - Personligt lederskab II

På modul 2 vil du arbejde med en konkret case fra din hverdag. Du medbringer selv casen, og denne vil være arbejdsgrundlag for dig på dette skoleophold.

Med udgangspunkt i din case, vil du arbejde med:

  • SL II kommunikation.
  • Motivationsteorier.
  • Virksomhedskultur.
  • Forandringsledelse og anerkendende ledelse.
  • Målsætning og handlingsplaner.

På dette modul vil du også arbejde med din problemformulering, til din eksamensopgave til akademifaget ”ledelse i praksis”.

Modul 3 - Personligt lederskab III

På dit tredje modul skal du arbejde med 3 overordnede emner:

  1. Præsentation og formidling i en professionel kontekst både ift. kunder, kollegaer og konflikter.
  2. Coaching, herunder spørgeteknikker og stresshåndtering.
  3. Mødeledelse og tavlemøder

På dette modul vil du også arbejde med akademifaget ”ledelse i praksis”, b.la. skal du have godkendt din problemformulering.

Modul 4 - Butiksøkonomi I

Dette er det første modul med overskriften ”butiksøkonomi”, og det er også det primære fokus på dit fjerde modul. På modulet skal du arbejde med regnskabsforståelse, herunder kendskab til SAP og nøgletalsforståelse. Yderligere skal du arbejde med ressource styring med fokus på planlægning, lean og økonomi. Med fokus på økonomiske handlingsplaner, skal du også arbejde med kommunikation og præsentationsteknik.

Modul 5 - Butiksøkonomi II

På dit femte modul skal du arbejde med digital handel, herunder Salling Groups digitale platforme Bilka.dk, Bilka Togo, føtex.dk mv. Du skal under emnet ”digital handel” kigge nærmere på funktioner på digitale handels platforme, digitale trends og tendenser inden for online købsadfærd og kundeloyalitet. Yderligere vil du på dette modul få introduktion til din studietur, som du skal på, på modul 6 og arbejde med nogen indledende opgaver til selve turen.

Modul 6 - Butiksøkonomi III

På modul 6 skal du på 3-dages studietur til en europæisk storby. På studieturen arbejder du i en gruppe med 4-5 af dine holdkammerater med et emne, som I har valgt på forhånd. I skal samle information og data, som du og gruppen skal arbejde videre med på 2 efterfølgende dage på Campus Bøgehøj. Jeres arbejde skal ende med et færdigt projekt, som skal fremlægges.

På dette modul skal du også arbejde med din problemformulering til din fagprøve.

Studietur

Studieturen foregår på modul 6.

Modulet foregår i udlandet, hvor Retail Manager vil blive præsenteret for en række internationale koncepter både indenfor Food, Non food og Convenience.

På studieturen er temaet ‘koncepter’, hvor der er fokus på udvikling i detailhandel, branding og konceptforståelse.

Underviseren sørger for alt det praktiske ifht. studieturen. Yderligere information og program tilgår, når tiden for studieturen nærmer sig.

Feedback på skoleophold

Før du kan deltage på Butiksopbygning/Modul 8, skal du have været gennem alle uddannelsens oplæringsområder.
Det er både dit og din oplæringsansvarliges ansvar. Som en hjælp til at nå målene, skal I aktivt bruger den feedback, som underviseren giver til eleven efter hvert skoleophold.

Efter hvert skoleophold giver underviserne dig skriftlig feedback på skoleopholdet, som du og din oplæringsansvarlig kan se på Canvas senest tre uger efter skoleopholdet. Feedback-skemaet vil indeholde karakter for din faglige præstation samt en vejledende karakter for hele skoleopholdet. Den skriftlige feedback er tænkt som et input til udviklingssamtaler mellem dig og din chef.

På skoleopholdene Modul 1 - Kommunikation & samarbejde og Modul 8 - Butiksopbygning modtager du også en personlig tilbagemelding fra en coach, som har fulgt dig hele ugen. Coachen giver feedback på din adfærd og dit aktivitetsniveau gennem modulet i forhold til Leadership Behaviours og Salling Groups 5 værdier.

Den faglige vurdering af din deltagelse, foretages af din underviser, som afgiver karakter herfor.

Feedback-skemaet indeholder en vejledende karakter samt en vurdering af din adfærd på skoleophold ift. Leadership Behaviours selvledelse og kan indeholde enkelte kommentarer. Har du spørgsmål til feedback-skemaet, karakter og de skriftlige kommentarer, er du velkommen til at kontakte den pågæl­dende underviser fra VID detail.

Se et eksempel på et feedback-skema længere fremme under dette kapitel.

Brug af målplan og feedback-skema i forbindelse med samtaler

Uddannelses- & udviklingssamtalen skal tage udgangspunkt i målplanen og under sam­talen skal din chef i samarbejde med dig vurdere, om du er på det planlagte niveau.
Således får samtalen et konkret og fag­ligt indhold.

Feedback-skemaet kan evt. bruges til at be- eller afkræfte sandsynligheden for, at nå de opstillede mål inden næste skoleophold. Er der eksem­pelvis noget, der bremser eller blokerer for at nå målet?