Som en del af Management Trainee uddannelsen, vil der bliver undervist i akademifaget "værdiskabende salg" med efterfølgende eksamen.
Ud fra viden om forbrugeradfærd og kunderelationer, lærer du at udarbejde et koncept, som både fastholder og tiltrækker nye kunder. Det gør du gennem redskaber, som hjælper dig med at fortælle kunden en relevant historie om produktet, som skaber værdi og købelyst.
Du bliver introduceret til grundlæggende teknikker inden for salgstræning, salgsoptimering, markedsføring, kunderelationer, forbrugertrends samt konceptstyringen og branding.
Du får viden om:
- købsmotiver og værdiskabende salg
- content marketing og Storyselling
- koncept, branding og segmentering
- forbrugeradfærd, trends og kunderelationer.
Personlig Lederskab i detailhandlen - Kun for årgang 2022-2024
Eksamen
Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt, med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsesgrundlaget er en samlet helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen.
ECTS: 10
Formål
Den studerende kan varetage personaleledelsesopgaver som afdelingsleder eller tilsvarende i en detailhandelsvirksomhed. På baggrund af indsigt i egen personlig udvikling som leder og de krav og muligheder, lederrollen stiller, skal de studerende kunne forstå, vurdere og handle i forhold til problemer og muligheder i en virksomheds konkrete og særlige personaleforhold, herunder kunne inddrage og anvende relevante IT-værktøjer.
Læringsmål Viden og forståelse
Den studerende:
• Skal have viden om udvikling fra medarbejder til leder på områder som menneskesyn, værdier, ambitioner og motivation
• Skal have viden om forskellige typer af målsætninger og forventninger for medarbejdere, i relation til forventningsafstemning af succeskriterier
• Skal forstå, at forskellige lederroller har forskellige muligheder og konsekvenser
• Skal have kendskab til forskellige dialogbaserede værktøjer
• Skal have viden om forskellige typer af adfærd
• Skal have viden om forskellige former for lederadfærd, og deres påvirkning af medarbejdernes motivation.
Færdigheder
Det er målet, at den studerende har opnået praktiske færdigheder til at:
• Kunne udnytte egne sproglige og kropslige virkemidler, udtryk og gennemslagskraft
• Foretage personlig planlægning, herunder selvledelse
• Analysere og skabe overblik over butikkens samtlige arbejdsopgaver for at kunne foretage en vurdering af niveauer for delegering samt opfølgning
• Analysere og vurdere tidsforbrug samt gennemføre tidsstyring og planlægning med udgangspunkt i butikkens aktiviteter og sæson
• Vurdere og bruge forskellige metoder til samarbejde, teamudvikling og –dynamik til at nå butikkens overordnede målsætning
• Håndtere spændingsfeltet mellem lederrollen og deltagelsen i det daglige arbejde, herunder i tæt kontakt med både medarbejdere og kunder • Håndtere interne og eksterne forandringer på kort og langt sigt
• Formidle butikskoncept, konceptforandringer og virksomhedskultur til medarbejderne.
Kompetence
Det er målet, at den studerende kan:
• Varetage butikkens arbejdsopgaver, under hensyntagen til ledelse og lederskab
• Håndtere stress under tempofyldte og omskiftelige forhold under hensyntagen til medarbejdere, kunder og butikkens profil
• Operationalisere mål for egen udvikling på baggrund af jobbets krav og forventninger
• Skabe motivation og tillid hos butikkens medarbejdere med forskelligartet beskæftigelsesgrad og baggrund
• Kommunikere både kvantitative og kvalitative målsætninger for medarbejdere
• Anvende forskellige situations- og personbestemte kommunikationsformer over for detailhandlens kunder og medarbejdere
• Anvende ledelsesværktøjer med henblik på at bruge værktøjerne – herunder særligt coaching og assertions teknikker - konkret under begrænsede tidsrammer.
Indhold
• Personlig udvikling – den unge leder i butikken
• Organisering af arbejdet
• Lederen som rollemodel
• Konceptkommunikation.
Værdiskabende salg i detailhandlen
Eksamen
Mundtlig prøve på baggrund af en læringslogbog, med intern bedømmelse. Læringslogbogen skrives undervejs i forløbet. Logbogen skal fungere som en notesbog, der udfyldes undervejs med refleksioner og læringspointer.
10 etcs point
Formål
Modulets formål er at kvalificere den studerende til en forståelse for det værdiskabende salg i detailhandlen, herunder hvordan detaillisten sikrer en effektiv udnyttelse af potentialet i kundeplatformen. Den studerende opnår konkret viden om, hvordan der skabes merværdi for kunden, og for detaillisten. Modulet giver desuden en introduktion til grundlæggende teknikker inden for salgstræning, salgsoptimering, markedsføring, kunderelationer, forbrugertrends samt konceptstyringen og branding.
Læringsmål
Viden og forståelse
Den studerende:
• Skal have viden om værdiskabende salg i detailhandlen
• Skal forstå salg med henblik på udvikling af detaillisten
• Skal have viden om identifikation af forbrugeradfærd og trends i detailhandlen
• Skal have indsigt i grundlæggende principper for planlægning og eksekvering af salg og markedsføring 24
• Skal have viden om sammenhængen mellem konceptstyringen og branding, herunder forstå begreber som Branded content og Storyselling.
Færdigheder
Det er målet, at den studerende har opnået praktiske færdigheder til at:
• Kunne foretage en opdeling af virksomhedens kunder i homogene segmenter
• Skabe interesse omkring detaillistens produkter og ydelser gennem arbejdet med Storyselling og Lead generering
• Sikre en effektiv udnyttelse af kundeplatformen med fokus på merværdi for kunden og detaillisten
• Anvende en praksisnær tilgang til at kunne optimere indsatsen i salgsprocessen
• Anvende og udvælge konkrete markedsføringsmidler til eksekvering af det værdiskabende salg
• Arbejde systematisk med konceptstyringen og branding fra et operativt niveau.
Kompetence
Det er målet, at den studerende kan:
• Deltage i arbejdet med butikkens konceptoptimering og branding for at kunne tiltrække og fastholde kunder
• Identificere trends og forbrugeradfærd i detailhandlen ud fra allerede indsamlet data og med afsæt heri udvikle salget
• Udarbejde konkrete handlingsplaner for arbejdet med det værdiskabende salg i egen butik, herunder valg af markedsføringsmidler.
Indhold
• Storyselling
• Købsmotiver
• Værdiskabende salg
• Forbrugeradfærd og trends
• Segmentering
• Kunderelationer
• Content marketing
• Koncept og branding