Uddannelsesforløb for Bagerelever i Salling Group:  

Herunder ses et billede af uddannelsesforløbet for bagerelever:


Din Rolle:

I Salling Group har vi defineret nogle fælles rammer for krav og forventninger til forskellige roller på tværs af kæder, lande og funktioner.
Dette kalder vi ”Leadership Behaviours”.

Leadership Behaviours beskriver den adfærd der forventes af medarbejdere i Salling Group. Der er i alt seks forskellige Leadership Behaviours.
Som elev er din Leadership Behaviour "Selvledelse".
Herunder kan du læse, hvad der knytter sig til rollen selvledelse, og dermed hvad der forventes af dig.

myFeedback:

myFeedback er det værktøj som Salling Group benytter til at vurdere og udvikle alle medarbejdere i organisationen.

Prøvetid:

De første 3 måneder af din læretid er prøvetid. Det betyder, at du og virksomheden har tid til at se hinanden an, og at uddannelsesaftalen frit kan ophæves – både af dig og af virksomheden. Er du på skoleophold i prøvetiden, sættes din prøvetid på pause og starter når du igen er tilbage i afdelingen.

Skoleophold:

Uddannelsen til detailbager er en vekseluddannelse. Det vil sige, at din uddannelse består af praktik i varehuset og en række skoleophold. Det første skoleophold er grundforløbet indenfor Bager og Konditor - måske har du allerede taget det inden du startede i lære. De efterfølgende skoleophold, som du skal på kaldes hovedforløb. Dit hovedforløb foregår på den tekniske skole som du er tilmeldt og på Campus Bøgehøj. 

Modul 1 og Modul 8 på Campus Bøgehøj:

Skoleopholdene Modul 1 og Modul 8 foregår på Campus Bøgehøj. Campus Bøgehøj er Salling Groups eget kursuscenter i Ebeltoft, hvor meget af Salling Groups interne træning og uddannelse foregår.
Her vil du møde elevkollegaer fra andre dele af Salling Group. På skoleopholdene er der i høj grad fokus på at udvikle dig personligt men selvfølgelig også din faglighed.

Rullede deje og Elite Teambager:

Rullede deje og Elite Teambager er også interne skoleophold, som afholdes på Kold College i Odense.

At bo på skolehjem:

Når du er på teknisk skole, har du mulighed for at bo på skolehjem. Et skolehjem er et sted tæt på skolen, hvor du og dine medstuderende kan bo, imens I er på skoleophold. Når du bor på skolehjem spiser du alle måltider på skolen. Det er gratis for dig at bo på skolehjem.
Når du bor på skolehjem, skal du overholde skolehjemmets regler. Sammen med din indkaldelse til skoleopholdet, får du også en folder med skolehjemmets regler.

Brud på skolehjemmets regler kan medføre bortvisning, så det er vigtigt at du læser og overholder retningslinjerne.

I Salling Group betragter vi det at gå på skole, på samme måde som det at gå på arbejde. Det betyder, at du i din skoleperiode skal opføre dig, som du vil gøre, når du går på arbejde. Dit varehus får straks besked om alvorlige brud på regler, fravær og lignende.

Feedback på skoleophold:

Modul 1 og Modul 8 modtager du skriftlig feedback på skoleopholdet, som du og din uddannelsesansvarlig kan hente på Canvas senest tre uger efter skoleopholdet. Du kan logge ind med det brugernavn og den kode, som du har fået tilsendt i E-Boks. Evalueringsskemaerne ligger på canvas og er gemt på Canvas indtil 6 måneder efter, du bliver udlært.

Du modtager desuden en personlig tilbagemelding fra en coach, som har fulgt dig hele ugen. Den samlede vurdering tager udgangspunkt i dine handlinger og aktiviteter observeret af underviserne for alle skoledagene på det enkelte skoleophold. Du vil også modtage skriftlig feedback i forbindelse med skoleopholdene på teknisk skole.

Alt information vedrørende din uddannelse på teknisk skole vil du modtage på skolernes individuelle kommunikationsplatforme.

Hvis du er i tvivl om, hvor du finder informationer fra din tekniske skole kan du tage kontakt her:
KoldCollege
ZBC
TechCollege
Erhvervsskolernes Uddannelsescenter Holstebro

Feedback-skemaet indeholder både en vejledende karakter og enkelte kommentarer. Har du spørgsmål til feedback-skemaet, karaktergivningen og de skriftlige kommentarer, er du velkommen til at kontakte den pågældende underviser på Campus Bøgehøj eller din kontaktlærer på teknisk skole.

Opfølgningssamtaler:

En opfølgningssamtale er en fortrolig samtale mellem dig og din mester og/eller den uddannelsesansvarlige.
Mange af de ting, I kan drøfte i en opfølgningssamtale, er noget, I også taler om i det daglige. Samtalen er bl.a. dit sikkerhedsnet, der sørger for, at de måske mere usystematiske samtaler i årets løb bliver fulgt op. Det er også en lejlighed til at du får et overblik, gør status og ser fremad i forhold til din uddannelse.

Til daglig har du og din chef nok ikke altid tid til en sammenhængende og uforstyrret samtale om job- og arbejdsvilkår. Det har I ved en opfølgningssamtale. Det er meget vigtigt, I tager samtalen alvorligt og bruger den konstruktivt - uden at den af den grund er unaturlig, stiv og højtidelig.
Samtalerne bør placeres i den første tid af elevforløbet (efter én måned og inden prøvetiden udløber) for at sikre en god og tryg start. Herefter bør samtalerne være placeret, så de hænger sammen med, hvornår du er på skoleophold og til sidst en samtale, før du bliver udlært. Det er din mesters ansvar, at alle samtaler gennemføres i overensstemmelse hermed.
Samtaleskemaerne kan downloades herunder.

Hvert skema indeholder forskellige spørgsmål, som I kan tale om. Disse spørgsmål er ment som en guide til jeres samtaler. I skal nødvendigvis ikke tage alle spørgsmål, hvis I har andre områder I vil tale om. Det kan være en god idé og skrive jeres punkter ned, så I ved næste samtale kan se, hvad I har talt om.

Det er en god idé, at du forbereder dig til dine opfølgningssamtaler. Du kan for eksempel tage en kopi af samtaleskemaet et par uger før samtalen og forberede dig ud fra spørgsmålene. På den måde har du på forhånd haft tid til at tænke over, hvad du gerne vil tale om.

Det er også en god idé indimellem at kigge uddannelsesmålene igennem for at danne dig et overblik over, hvor langt du er i dit uddannelsesforløb. Er der mål eller områder, du mangler at arbejde med? Dette kan du også tale med din mester om til flere af opfølgningssamtalerne.